Saemieraerie

Saemieraerie

Saemieraerie lea ektiesaemien kultuvrepolitihkeles jïh politihkeles institusjovne dan åvteste lea laavenjostoeorgaane dejtie saemien organisasjovnide Soemesne, Nöörjesne, Sveerjesne jïh Russiske Føderasjovnesne.

Noerhtelaanti Saemieraerie (daelie Saemieraerie) lea 1956 raejeste tjåadtjoehtæjjine orreme dan noerhtelaanti saemien laavenjostoen åvteste jïh gaskenasjonaale laavenjostoen åvteste Aalkoeåålmegi vearteneraerien tjïrrh (1975) jïh EN-systeemesne. Rååresjimmiej mænngan Saemieraerine Saemiedigkie ånnetji ånnetji gaskenasjonaale laavenjassh sjijsji.

Gaskenasjonaale sijjesne Saemieraerie ryöknesåvva goh ij-staateles organisasjovne, NGO, non-governmental organization. Raerien bijjemes ulmie lea saemiej ïedtjh goh akte åålmege gorredidh, saemiej ektievuekiem raasti rastah nænnoestidh jïh barkedh ihke saemieh aaj båetijen aejkien ryöknesåvva goh akte åålmege.

Saemieraerie lea joekoen vihkele jïh vyörtegs aalkoeåålmegeaktööre gaskenasjonaale sijjesne. Saemieraerie dovne jolle maahtoem jïh gamte gaskenasjonaale viermiem åtna. Saemiedigkie jïh Saemieraerie såemies gaskenasjonaale aamhtesesuerkine laavenjostoeh, jïh ånnetji joekehts råållah utnieh mah sinsitniem dåarjoehtieh. Raeresne 15 lïhtsegh jïh dejstie vïjhte nöörjen bieleste, njieljie sveerjen bieleste, njieljie soemen bieleste jïh göökte russlaanten bieleste.