Goevten 6. b. lea byögkeles saevegebiejjie Nöörjesne. Gellie heannadimmieh jïh symbovlh leah vïedteldihkie beajjan. Saemiedigkieraerie biejjiem aavode sov baeline abpe laantesne. Vuartesjh vöölemes sæjrosne gusnie nuhteligs svaalhtesh bïevnesidie åålmegebiejjien bïjre.
Biejjiem mojhtesinie aavoedibie dan voestes saemien rïjhketjåanghkoen bïjre mij lij Metodistegærhkosne Tråantesne 1917. Daate lij voestes aejkien saemieh lin tjåanghkenamme juktie ektie saemien aamhtesi åvteste barkedh nasjonaalestaati raasti rastah. Voestes aejkien biejjiem aavoedi lij 1993.
Nuhteligs vierhtieh maanagïertide, skuvlide jïh jeatjabidie
Baakoegærjetje
Gïelekampanjen sjïekenisnie «Saemesth munnjien» lea låammegærjetjem bæjhkoehtamme aarkebiejjien baakoejgujmie jïh jiehtegigujmie dovne noerhtesaemien, julevsaemien jïh åarjelsaemien gïelesne.
Veedtjh Sátnegirjjáš - báhkogirjásj - baakoegærjetje – saemien låammegærjetje! (PDF, 743 kB)
Applikasjovne
Saemiedigkie applikasjovnem 10/20 bágo dorjeme mij gaajhkide laanten maanagïertide jïh maadthskuvlide sjeahta. Ulmie lea gaajhkh maanah laanten maadthskuvline jïh maanagïertine edtjieh såemies baakoeh saemiengïelesne lïeredh. Applikasjovne lea åarjelsaemien, julevsaemien jïh noerhtesaemien gïelesne, jïh desnie dovne guvvieh jïh tjoejefijlh.
Saemiedigkie aaj låammegærjetje-appliksjovnem dorjeme man nomme Saemesth! Daate gærjetje hijven bööredimmine sjeahta saemiestidh voestes gaavnedimmesne, aarkebiejjien jïh hïejesne.
Saemien saevege
Vihkeles symbovle aavoedimmesne goevten 6.biejjeste lea saevege. Saemien saevege lea ektie gaajhkide saemide, saaht mennie laantesne dah årroeh. Noerhtelaanti saemiekonferanse Ååresne, Sveerjesne saevegem jååhkesji mïetsken 15.b. 1986, jïh saemien tjiehpiedæjja Astrid Båhl, Skibotnistie Romsesne lea saevegem hammoedamme.
Åejviemotijve lea veedtjesovveme gievreste jïh dikteste Biejjien baernieh maam åarjelsaemie Anders Fjellner tjeeli. Daennie diktesne Fjellner saemide buerkeste goh biejjien baernieh. Saevegen gievlie edtja biejjiem jïh askem vuesiehtidh. Duekie (rööpses, plaave, kruana jïh viskes) lea ajve doh saemien klaerieh (mah leah doh sïejhmemes klaerieh saemien gaptine). Ovmessie mïelh klaeriej symbovli bïjre, jïh dan åvteste ij leah dejtie veelebelaakan tjïelkestamme.
Saemien saevege jååhkesjimmiem Nöörjesne åadtjoeji 2003, jarkelimmiej tjirrh Saemielaakesne jïh Laake saevegebijjiedimmien bïjre tjïelti byögkeles gåetine. Stoerredigkie seamma tïjjen faamoem vedti Saemiedægkan mieriedimmieh åtnoen bïjre saeviegistie nænnoestidh. Saemiedigkie mieriedimmide nænnoesti suehpeden 27.b. 2004. Saevegen lea byögkeles statuse, men ij leah nasjonaalesaevege mij almetjerïekteles jïh staaterïekteles gånkarïjhkem Nöörje representerede.
Mieriedimmie åtnoen bïjre saemien saeviegistie
Saevegen klaerieh jïh dimensjovnh
Se NRK-video: Hva betyr det samiske flagget?
Laake saevegebijjiedimmien bïjre tjïelti byögkeles gåetine
Saemien åålmegelaavlome jïh Saemien åålmegejoejke
Noerhtelaanti saemiekonferanse Ååresne Sveerjesne nænnoesti laavlomem Sámi soga lávlla jallh Saemie eatnemen vuelie saemiej åålmegelaavloeminie veeljedh. Mearoesaemie Isak Saba Unjárgeste (1875-1921), mij lohkehtæjjine jïh gærhkoelaavloejinie barki, laavlomem tjeeli 1906. Isak Saba lij voestes saemie mij Stoerredægkan veeljesovvi. Arne Sørli lea melodijem dorjeme.
Saemiej 22. konferanse Váhtjerisnie /Jiellevárrisne nænnoesti joejke Sámi eatnan duoddariid/ Saemien eatnemen guevtelh edtja saemien åålmegejoejkine årrodh, åålmegelaavlomen baalte Saemien eatnemen vuelie. Tjaelije, artiste jïh tjiehpiedæjja Nils-Aslak "Áillohaš" Valkeapää joejken teekstem tjeeli 1970-låhkoen.
Saemien parlamentarihkeles raerie jïh Saemieraerien ektie moenehtse saemien nasjonaalesymbovlide leah teekstem saemien åålmegelaavloemasse Saemie eatnemen vuelie jïh saemien nasjonaalejoejkese akten tjaatsegasse tjöönghkeme.
Veedtjh Saemien laavlomen teekstem jïh joejkem Saemien eatnemen guevtelh gelline gïeline (PDF, 990 kB)
Goltelh Saemiej laavlomem Youtubesne
Goltelh Saemien eatnemen guevtelh Youtubesne
Åtnoe baakoetjïerteste «nasjonaldag»
Gosse saemiekonferanse 1992 goevten 6.biejjiem saemien åålmegebiejjine nænnoesti, dellie nænnoestimmie lij noerhtesaemiengielesne jïh baakoetjïerte «sámi álbmotbeaivi» åtnasovvi. Gosse dam daaroengielese jarkoste dellie dïhte sjædta samisk/samenes nasjonaldag. Såemies nöörjen jarkoestimmine «samefolkets dag» tjåådtjeme dan åvteste sámi lea samisk, álbmot lea folk jïh beaivi lea dag. Dennie sveerjen jarkoestimmesne saemiekonferanseste baakoetjïerte «samernas nationaldag» åtnasovvi.
Nöörjen baakoetjïerth «samefolkets dag» jïh «samisk folkedag» leah tseegkesovveme ovveele jarkoestimmiej gaavhtan jïh såemiesmearan goh illedahke baakoetjïerteste «nasjonaldag» man bïjre jeenjesh eah leah sïemes. Saemiekonferanse gujht våaroemasse bïeji saemieh leah akte åålmege (nasjovne) jïh åtnoe baakoetjïerteste nasjovne ij aktem jïjtse staatem krïevh. Dovne saemiekonferanse (mænngan Saemieraerie) jïh noerhtelaanti saemiedigkieh baakoetjïertem «åålmegebiejjie» nuhtjieh.
Lohkh vielie maam Store norske leksikon tjaala mij åålmegebiejjie lea
Lohkh vielie maam Store norske leksikon tjaala mij nasjovne lea
Lohkh vielie maam Store norske leksikon tjaala mij staate lea
Mïnnh Saemieraerien nedtesæjrosne
Ektieårgaane reeremasse jïh evtiedæmman saemien nasjonaale symbovlijste
Saemien parlamentarihkeles raerie jïh Saemieraerie leah ektie årgaanem tseegkeme mij saemien nasjonaale symbovlh reerie jïh evtede. Ektieårgaanen mandaate lea njoelkedassh raeriestidh reeremen bïjre saemien nasjonaale symbovlijste, jïh vuarjasjidh mejtie saemien nasjonaale symbovlide dagkerh njoelkedassh edtjieh faamosne årrodh.
Lohkh vielie: Ektieårgaane reeremasse jïh evtiedæmman saemien nasjonaale symbovlijste
Byögkeles saemien saevegebiejjieh
Doh byögkeles saemien saevegebiejjieh mejtie Saemiekonferanse Helsinkisne nænnoesti 1992, Saemiekonferanse Murmanskesne nænnoesti 1996 jïh Saemiekonferanse Tråantesne nænnoesti 2017 leah:
- Goevten 6. b. –Saemien åålmegebiejjie goh mojhtese dan voestes rïjhketjåanghkoen bïjre Tråantesne 1917
- Njoktjen 2. b. – Såevmien Saemiedigkie tseegkesovvi 1996 jïh saemiedelegasjovnen sijjeste bööti mij tseegkesovvi 1973.
- Njoktjen 25. b. – Maarjanbiejjie, aerpievuekien saemien bissiebiejjie
- Ruffien 24. b. – Jovnesåhkoeh-biejjie
- Mïetsken 9. b. – EN:n gaskenasjonaale aalkoeåålmegebiejjie
- Mïetsken 15. b. – Saemien saevege nænnoestamme sjïdti daan biejjien 1986
- Mïetsken 18. b. – Saemieraerie tseegkesovvi daan biejjien 1956
- Mïetsken 26. b. – Rïhpestimmie Sveerjen Saemiedigkeste daan biejjien 1993
- Golken 9. b. – Rïhpestimmie Nöörjen Saemiedigkeste daan biejjien 1989
- Gålkoen 9. b. – Delegasjovne saemien aamhtesidie tseegkesovvi Såevmesne 1973
- Gålkoen 15. b. – Isak Saban reakedsbiejjie 1875. Dïhte saemiej åålmegelaavlomen teekstem tjeeli
- Gålkoen 29. b. – Elsa Laula Renbergen reakedsbiejjie 1877
Vielie bïevnesh