Åålmegebiejjie jïh nasjonaale symbovlh

Åålmegebiejjie jïh nasjonaale symbovlh

Goevten 6.b. saemiej åålmegebiejjie. Biejjie lea mojhtesinie dan voestes saemien rïjhketjåanghkoen bïjre mij öörnesovvi Tråantesne.

Saemien parlamentarihkeles raerie jïh Saemieraerie leah ektie årgaanem tseegkeme mij saemien nasjonaale symbovlh reerie jïh evtede. Ektieårgaanen mandaate lea njoelkedassh raeriestidh reeremen bïjre saemien nasjonaale symbovlijste, jïh vuarjasjidh mejtie saemien nasjonaale symbovlide dagkerh njoelkedassh edtjieh faamosne årrodh.

Lohkh vielie daesnie: Ektieårgaane reeremasse jïh evtiedæmman saemien nasjonaale symbovlijste

Saemiej åålmegebiejjie

Goevten 6.b. lea byögkeles saevegebiejjie Nöörjesne. Gellie heannadimmieh jïh symbovlh leah vïedteldihkie beajjan. Saemiedigkieraerie biejjiem aavode sov baeline abpe laantesne. Vuartesjh vöölemes sæjrosne gusnie nuhteligs svaalhtesh bïevnesidie åålmegebiejjien bïjre.

Biejjiem mojhtesinie aavoedibie dan voestes saemien rïjhketjåanghkoen bïjre mij lij Metodistegærhkosne Tråantesne 1917. Daate lij voestes aejkien saemieh lin tjåanghkenamme juktie ektie saemien aamhtesi åvteste barkedh nasjonaalestaati raasti rastah. Voestes aejkien biejjiem aavoedi lij 1993.

Saemien saevege 

Vihkeles symbovle aavoedimmesne goevten 6.biejjeste lea saevege. Saemien saevege lea ektie gaajhkide saemide, saaht mennie laantesne dah årroeh. Noerhtelaanti saemiekonferanse Ååresne, Sveerjesne saevegem jååhkesji mïetsken 15.b. 1986, jïh saemien tjiehpiedæjja Astrid Båhl, Skibotnistie Romsesne lea saevegem hammoedammeBildeKlikkForStorVersjon

Åejviemotijve lea veedtjesovveme gievreste jïh dikteste Biejjien baernieh maam åarjelsaemie Anders Fjellner tjeeli. Daennie diktesne Fjellner saemide buerkeste goh biejjien baernieh. Saevegen gievlie edtja biejjiem jïh askem vuesiehtidh. Duekie (rööpses, plaave, kruana jïh viskes) lea ajve doh saemien klaerieh (mah leah doh sïejhmemes klaerieh saemien gaptine). Ovmessie mïelh klaeriej symbovli bïjre, jïh dan åvteste ij leah dejtie veelebelaakan tjïelkestamme.

Saemien saevege jååhkesjimmiem Nöörjesne åadtjoeji 2003, jarkelimmiej tjirrh Saemielaakesne jïh Laake saevegebijjiedimmien bïjre tjïelti byögkeles gåetine. Stoerredigkie seamma tïjjen faamoem vedti Saemiedægkan mieriedimmieh åtnoen bïjre saeviegistie nænnoestidh. Saemiedigkie mieriedimmide nænnoesti suehpeden 27.b. 2004. Saevegen lea byögkeles statuse, men ij leah nasjonaalesaevege mij almetjerïekteles jïh staaterïekteles gånkarïjhkem Nöörje representerede.

Mieriedimmie åtnoen bïjre saemien saeviegistie

Saevegen klaerieh jïh dimensjovnh

Saemien åålmegelaavlome

Saemien åålmegelaavlome, Saemiej laavlome, lea dikte maam Isak Saba tjeeli jïh bæjhkoehti plaeresne Sagai Muittalægje 1906. Saemiekonferanse Ååresne 1986 dam saemien åålmegelaavloeminie nænnoesti. Arne Sørli melodijem diktese darjoeji, jïh 15. saemiekonferanse Helsinkisne dam jååhkesji 1992. Teekstem jarkoestamme noerhtesaemien gieleste dejtie jeatjah saemien gielide.

Daennie tjaatseginie Saemiej laavlome gååvnese noerhtesaemien, julevsaemien, åarjelsaemien jïh daaroen gïelesne

 

Åtnoe baakoetjïerteste «nasjonaldag»

Gosse saemiekonferanse 1992 goevten 6.biejjiem saemien åålmegebiejjine nænnoesti, dellie nænnoestimmie lij noerhtesaemiengielesne jïh baakoetjïerte «sámi álbmotbeaivi» åtnasovvi. Gosse dam daaroengielese jarkoste dellie dïhte sjædta samisk/samenes nasjonaldag. Såemies nöörjen jarkoestimmine «samefolkets dag» tjåådtjeme dan åvteste sámi lea samisk, álbmot lea folk jïh beaivi lea dag. Dennie sveerjen jarkoestimmesne saemiekonferanseste baakoetjïerte «samernas nationaldag» åtnasovvi.

Nöörjen baakoetjïerth «samefolkets dag» jïh «samisk folkedag» leah tseegkesovveme ovveele jarkoestimmiej gaavhtan jïh såemiesmearan goh illedahke baakoetjïerteste «nasjonaldag» man bïjre jeenjesh eah leah sïemes. Saemiekonferanse gujht våaroemasse bïeji saemieh leah akte åålmege (nasjovne) jïh åtnoe baakoetjïerteste nasjovne ij aktem jïjtse staatem krïevh. Dovne saemiekonferanse (mænngan Saemieraerie) jïh noerhtelaanti saemiedigkieh baakoetjïertem «åålmegebiejjie» nuhtjieh.

Lohkh aaj: Velkommen til samisk nasjonaldag

Byögkeles saemien saevegebiejjieh

Doh byögkeles saemien saevegebiejjieh mejtie Saemiekonferanse Helsinkisne nænnoesti 1992, Saemiekonferanse Murmanskesne nænnoesti 1996 jïh Saemiekonferanse Tråantesne nænnoesti 2017 leah:

  • Goevten 6.b. –Saemien åålmegebiejjie goh mojhtese dan voestes rïjhketjåanghkoen bïjre Tråantesne 1917
  • Njoktjen 2.b. – Såevmien Saemiedigkie tseegkesovvi 1996 jïh saemiedelegasjovnen sijjeste bööti mij tseegkesovvi 1973.
  • Njoktjen 25.b. – Maarjanbiejjie, aerpievuekien saemien bissiebiejjie
  • Jovnesåhkoeh-biejjie  - byögkeles bissiebiejjie
  • Mïetsken 9.b. – EN:n gaskenasjonaale aalkoeåålmegebiejjie
  • Mïetsken 15.b. – Saemien saevege nænnoestamme sjïdti daan biejjien 1986
  • Mïetsken 18.b. – Saemieraerie tseegkesovvi daan biejjien 1956
  • 26.b. – Rïhpestimmie Sveerjen Saemiedigkeste daan biejjien 1993
  • Golken 9.b. – Rïhpestimmie Nöörjen Saemiedigkeste daan biejjien 1989
  • Gålkoen 9.b. – Delegasjovne saemien aamhtesidie tseegkesovvi Såevmesne 1973
  • Gålkoen 15.b. – Isak Saban reakedsbiejjie 1875. Dïhte saemiej åålmegelaavlomen teekstem tjeeli
  • Gålkoen 29.b. – Elsa Laula Renbergen reakedsbiejjie 1877

 

Vielie bïevnesh

Wikipedia:

Video:

Lovdata

Nuhteligs vierhtieh maanagïertide, skuvlide jïh jeatjabidie