Mijjen gærjagåetie

Buerie båeteme Saemiedigkien gærjagåetiem nuhtjedh!

Mijjen lea stoerre våarhkoe saemien faagelidteratuvreste, learoevierhtieh, tjiehpieslidteratuvre jih jeatjah materijelle joekehts saemien gïeline jïh jeatjah gïeline. Våarhkoe dïllesisnie Saemiedigkien gåetesne Karasjohkesne, jïh maajhlöönemen jïh digitaale dïenesji tjïrrh.

Bievneme saemien lidteratuvren bïjre ovmessie kanaaline jïh areenine evtiesåvva laavenjostosne saemien gïele- jïh kultuvrejarngigujmie, tjïeltigujmie, fylhkigujmie jïh jeatjah organisasjovnigujmie. Mijjieh gærjagåetiedïenesjh evtiedibie prosjekti, kampanji jïh jeatjah råajvarimmiej tjïrrh. Saemiedigkien gærjagåetie aaj tjåadtjoehtæjjah bievnemen åvteste utnieh julev- jïh åarjelsaemien dajvine lissine noerhtesaemien dajvesne. Mijjieh learoevierhtiej bïjre bievnebe learoevierhtieportaalen tjïrrh Ovttas/Aktan/Aktesne laavenjostosne Learoevierhtiejarngine.

Sov barkoen tjïrrh jïh laavenjostosne jeatjah gærjagåetiejgujmie Saemiedigkien gærjagåetien laavenjassh leah Åålmehgærjagåetielaaken mietie Nöörjesne:

«folkebibliotekene har til oppgave å fremme opplysning, utdanning og annen kulturell virksomhet, gjennom aktiv formidling og ved å stille bøker og andre medier gratis til disposisjon for alle som bor i landet. Folkebibliotekene skal være en uavhengig møteplass og arena for offentlig samtale og debatt. Det enkelte bibliotek skal i sine tilbud til barn og voksne legge vekt på kvalitet, allsidighet og aktualitet.»

«åålmehgærjagåetiej laavenjasse lea bievnemem, ööhpehtimmiem jïh jeatjah kulturelle barkoem eevtjedh, eadtjohke bievnemen tjïrrh jïh gærjah jïh jeatjah medijh namhtah disposisjovnese faalehtidh gaajhkesidie mah laantesne årroeh. Åålmehgærjagåetieh edtjieh jïjtjeraarehke gaavnedimmiesijjine jïh areenine årrodh byögkeles soptsestallemasse jïh digkiedæmman. Fïereguhte gærjagåetie edtja sov faalenassi tjïrrh maanide jïh geerve almetjidie, leavloem bïejedh kvaliteetese, gellielaaketjasse jïh sjyöhtehkevoetese.»

Maajhlöönemen tjïrrh jïh eadtjohkelaakan saemien lidteratuvren bïjre bievnedh Saemiedigkien gærjagåetie dåarjojne sjædta dejtie voenges gærjagåetide jïh dejtie viehkehte hijven gærjagåetiefaalenassem aaj saemien utniejidie faalehtidh.

Histovrije

Tseegkeme Saemien sjïeregærjagåeteste eelki 1950-jaepiej.  1962 Karasjohken åålmehgærjagåetie sjïere dïedtem åadtjoeji saemien våarhkoem tseegkedh, mij edtji saemien gærjagåetiedïenesjem gaajhkide saemien årroejidie jïh jeatjabidie vedtedh. Aalkoelisnie våarhkoe lij goevtese Karasjohken åålmehgærjagåetien nuelesne. 1983 raejeste goevtese sjïere gærjagåetie sjïdti mij beetnehvierhtieh staateste åadtjoeji – Sámi sierrabibliotehka / Saemien sjïeregærjagåetie. Jaepien 2000 Saemien sjïeregærjagåetie Saemiedægkan sertiestovvi jïh nommem Saemiedigkien gærjagåetie åadtjoeji. Daelie gærjagåetie lea åajvoeh sijjesne saemiedigkiegåetesne Karasjohkesne.

Våarhkoe

Saemiedigkien gærjagåetie edtja dam jeenjemes ållesth våarhkoem saemien lidteratuvreste jïh jeatjah materijelleste utnedh saemien gïeline jïh saemien tsiehkiej bïjre saaht mennie gïelesne. Dovne jeatjah gærjagåetieh jïh aktegslöönijh edtjieh baahtsemem våarhkose utnedh jïh åehpies årrodh dejnie. Gærjagåetie jienebh låhkoeh gærjijste åasta guktie jeatjah gærjagåetieh maehtieh våarhkoem gærjijste löönedh jïh dejtie sijjen utniejidie löönestidh. Gærjagåetien våarhkosne ovrehte 54 000 fysiske tjaatsegh.

 

Naestievåarhkoe

medtie 1200 tihtelh feerhmie, mij lea saemien tsiehkiej bïjre jallh aktene dejstie saemien gïelijste tjaalasovveme. Jienebelåhkoe tihtelijstie lea vielie goh 100 jaepien båeries. Våarhkosne antikvarijes, sveekes, båarasåbpoe jïh vyörtegs gærjah jïh tjaalegh, jïh såemies kaarhth bååstede jaapan 1669.  Lissine såemies tihtelh dejstie minngemes 100 jaepijste sjïere aarvoem utnieh. Joekedimmie bæjhkoehtimmijste lea naemhtie daan biejjien: ovrehte 10 tihtelh 1600-låhkoste, 80 tihtelh 1700-låhkoste jïh 430 tihtelh 1800-låhkoste.

Doh jeenjemes tjaatsegh naestievåarhkosne såemies löönedimmielåhkoeh magasijnesne utnieh, men ij åadtjoeh låhkoeh naestievåarhkoste gåatan löönedh. Muvhti veajkoej maahta dejtie veedtjedh jïh lohkedh gærjagåetesne.

Dejstie båarasommes gærjijste maahta neebnedh Manuale Lapponicum, Olaus Stepani Graan (Stuehkie 1673).

Lapponia, Johannes Schefferus, jienebh versjovnine 1673 raejeste jïh åvtese.

Aalkoeåålmegevåarhkoe

Saemiedigkien gærjagåetie jïjtse aalkoeåålmegevåarhkoem tseegki 2014. Våarhkosne tjaatsegh aalkoeåålmegi bïjre abpe veartenisnie, jïh desnie ovrehte 200 tihtelh daelie. Saemiedigkie lea gærjah registreereme mejtie Saemiedigkie lea reebleme jïh vadtesinie åådtjeme, jïh dejtie gåarede löönedh/maajhlöönedh Bibsysen baaktoe.