Heelsegh KulturSápmi

Saemiedigkieraerie Maja Kristine Jåma lea meatan Saemieraerien konferansesne KulturSápmie mij Anárisnie Soemesne öörnesåvva. Konferansen teemah leah saetniesvoete, likteme jïh dekoloniseereme. Daesnie Jåman heelsegehåalome duarstan 21. b. 2023.

Maja Kristine Jåma Silja Somby, Sámediggi

Gieries barkoevoelph jïh gaajhkesh dovnesh saemien kåanste- jïh kultuvrebarkijh Saepmeste!

Joekoen hijven daesnie gaavnedidh, jïh ij goh unnemes nuepiem åadtjodh åssjaldahkide tjöönghkedh mijjen seamma haestieminie - jïh dah leah gellie.

Baajede mannem ånnetji vuartasjidh dam nöörjen bieliem Saepmesne. Manne aadtjen båateme Nöörjen Kultuvreraerien jaepiekonferanseste gusnie teema lij tjeahpoe- jïh kultuvrejieleden råålle jïh nuepieh Saetniesvoete- jïh iktiedimmiekommisjovnen reektehtsen guhkiebasse barkosne.

Tjïelke lea jååhkesjimmie jïh goerkese, seahkarimmie jïh leajhtadimmie vihkeles aktene dagkeres prosessesne. Staate jïh staath tjuerieh sijjen jïjtse histovrijem stujmiedidh , jïh dïedtem vaeltedh dejtie struktuvrejarkelimmide darjodh mejtie mijjieh, saemien åålmege jïh mijjen siebriedahke daarpesjieh.

Mejtie ij daerpies dam daesnie neebnedh, men læjhkan sïjhtem bæjjese lutnjedh - dïhte lea åejvieladtji dïedte sjïehteladtedh ihke mijjieh goh saemieh edtjebe buektiehtidh gorredidh jïh evtiedidh mijjen gïelem, mijjen kultuvrem jïh mijjen siebriedahkejieledem. Mijjieh reaktam utnebe jïjtje nænnoestidh.

Saemien kåanste- jïh kultuvresuerkie fååtese infrastruktuvrem jïh ållesth dåarjoeöörnegh. Mijjieh daarpesjibie reerenasse tjïrrehte sov luhpiedimmiem gïele- jïh kultuvrelutnjemen bïjre. Dle vihkeles stuerebe dåarjoem Saemiedægkan vedtedh vijriesåbpoe dåarjojne saemien institusjovnide jïh dåarjoeöörneginie mah ryöktesth saemien tjiehpiedæjjah jïh kultuvrebarkoem dåarjoehtieh.

Daerpies dåeriesmoerh raastigujmie unniedidh. Daate raastendåaresth vuajnoe lea akte aamhtese mijjieh, joekoen Saemiedigkieh, tjoerebe barkedh jïh goerkesem sjugniedidh.

Barkedh guktie dijjen mierietsiehkie buaranidh. Manne dijjem garmerdem. Mah buektiehtamme saemien kultuvrem vååjnoeh darjodh nasjonaale jïh gaskenasjonaale sijjesne. Mohte vihkielommes maam darjode mijjen åålmegidie.

Juktie guktie maehtebe baakoejgujmie buerkiestidh dam maam dååjrehtibie? Mijjieh veasobe akten haestiedihks tïjjen gusnie aalkoealmetjereakta tjuerpieslaakan treemhpeste, mijjen dajvh jïh dle båetijen aejkien nuepieh gaarvanieh, klijmajarkelimmieh jïh dåaroe åabpaj jïh vïelli luvnie.

Akte noere tjiehpiedæjja gie maahteme daesnie årrodh lea Oslovisnie tjuvtjedeminie ibie aktene reaktastaatesne utnieh juktie Fovsen njaarken båatsoesaemiej reaktaj lea annje mïedteleminie.

Tjeahpoe mijjen gïelh guadta gosse mijjieh jïjtjh libie gïelehts sjïdteme.

Almetjh, manne aaj, dovne soelkedassem, skraejriem jïh faamoem ohtsedieh kåanstesne jïh kultuvredååjrehtimmine. 

Dan åvteste Saemiedigkie edtja jåerhkedh barkedh tsiehkiem buaranidh. Manne aaj aavosne Saemiedigkie maahta Saemieraeriem jïh KulturSápmim dåarjodh ihke suerkiem naemhtie tjåanghkenidh.

Manne gieltegs dijjem goltelidh jïh aavodem digkiedimmide.

Gæjhtoe!