Runar Myrnes Balto (NSR), saemiedigkieraerie gïen dïedte barkoen åvteste saemievæssjoehtimmien vööste

Saemievæssjoehtimmie lea seabradahkedåeriesmoere Nöörjesne. Dam libie orresistie vuajneme gosse onne Magnus vïjhten jaepien båeries væssjoehtimmiem dååjri raajrosne suehpeden 17.b. Bådåddjosne. Jis edtjebe buektiehtidh saemievæssjoehtimmiem nåhkehtidh, dellie tjoerebe dejtie vihkielommes haestiemidie doerelidh.

Nöörje kultuvrejarkelimmiem daarpesje. Gosse göökte nïejth tjarke trïegkenassem jïh væssjoehtimmiem dååjroeh aktede noere ålmeste gaatosne Romsesne, mannasinie altese voelph eah satnem tjöödtjesth? Gosse akte 5 jaepien båeries baernie vesties baakoeh jïh væssjoehtimmiem dååjroe jïjtjehke suehpeden 17. biejjien dan åvteste saemien saevieginie vaadtsa – mannasinie ij guhte dagkerh vesties baakoeh tjöödtjesth? Mijjieh kultuvrem daarpesjibie gusnie ij guktie gænnah saemievæssjoehtimmiem jååhkesjh.

Saemiedigkieraeresne libie dahkoesoejkesjinie barkeme saemievæssjoehtimmien vööste, jïh lïhke rååresjamme jienebigujmie mah dejnie suerkine berkieh biejjieladtje. Gosse libie gihtjeme mij raaktan dåeriesmoere, dellie akte tjïelke vaestiedasse mij ahkedh neebnesåvva; daajroevaanoe.

Manne eevre seekere ij leah saknoe mij lea saemievæssjoehtimmien fåantoe. Dåeriesmoere lea almetjh Nöörjesne fer vaenie daajroem utnieh dovne saemiej, saemievæssjoehtimmien, saemien histovrijen jïh daaroedehtemepolitihken bïjre jïh mah konsekvensh dïhte annje daan biejjien åtna. Daesnie daerpies daajroem tjarke lutnjedh årroji luvnie, almetjidie gaajhkine aaltarinie.

Jis saemien dajvesne årroeminie, dellie byöroe dam voenges saemien baeliem jïh histovrijem damtedh. Daesnie skuvlesuerkie tjuara guarkedh dïhte tjuara daejnie barkedh, jïh hoksedh daate daajroe meatan vaaltasåvva ööhpehtimmien sïjse voestes daltesen raejeste. Aaj gellie institusjovnh, dovne voenges sijjine jïh abpe laantesne, mah maehtieh jïh byöroeh maam joem daejnie darjodh. Dej gaskem medijah.

Gaarsjelimmine goh dåarjoehtæjja

Saemien åålmege ij maehtieh oktemierien dåeriesmoerem loetedh saemievæssjoehtimmine. Dan åvteste jearohke stoerreseabradahke jïh nasjonaale aktöörh buerie væljoem vuesiehtieh jïh meatan sjidtieh. Saemiedigkieraerie sæjhta nasjonaale organisasjovnh jïh aktöörh bööredidh meatan årrodh daennie aktivyöki barkosne seabradahkesne. Vuesiehtimmien gaavhtan gaarsjelimmie akte suerkie mij maahta vihkeles motovrine årrodh.

Tromsø Idrettslag (TIL) lea joekoen åajvoeh vuesiehtimmiem vihtiestamme gosse lea njueniehkisnie prosjektese RomsaDál. Dah barkeminie saemien gïelem jïh kultuvrem positijvelaakan vuesiehtidh Romsesne, jïh dan gaavhtan viehkehte dam saemien iemie darjodh seabradahkesne. Dah gellie jeatjebh meatan åadtjoeh staaresne, jïh saemien dovne vååjnoe jïh govloe jiene jienebh sijjine.

Saemievæssjoehtimmie lea nasjonaale dåeriesmoere. Nov maaje dam vielie saemien dajvine damta, men aaj jeatjah lehkesne laantesne. Aadtjen Anna Ellinor Hansrud saemievæssjoehtimmien bïjre soptsesti maam Kristiansandesne dååjri suehpeden 17.biejjien, jïh dæjman lij vesties heannadimmieh gaatosne Hamarisnie.

Nasjonaale dåeriesmoere nasjonaale barkoem kreava. Aaj Reerenasse tjuara baanese båetedh. Saemiedigkieraerie sæjhta krïevedh jïjtse nasjonaale dahkoesoejkesje saemievæssjoehtimmien vööste dorjesåvva. Dagkeres dahkoesoejkesje sïerredimmien jïh væssjoehtimmien vööste gååvnese muslimi vööste, jïh plearoeh soejkesje byöroe dorjesovvedh saemide. Reerenasse byöroe aaj viehkiehtidh daajroem lutnjedh, jïh seabradahkem reejrehtidh væssjoehtimmiem gïetedidh mij sjugniehtåvva.

Nöörje amma dåeriesmoerem åtna saemievæssjoehtimmine, jïh ibie byörh åehpies årrodh dan åvteste 2022. Saemiedigkien dahkoesoejkesjinie saemievæssjoehtimmien vööste mijjieh daelie bööredibie jïh haestebe nasjonaale barkose. Gaajhkesh maehtieh meatan årrodh daejnie barkedh positijvelaakan. Aktegsalmetjh, organisasjovnh jïh åejvieladtjh gaajhkine daltesinie. Ektesne maehtebe daerpies kultuvrejarkelimmiem sjugniedidh.