Konferanse saemien immaterijelle kultuvreaerpien bïjre

Saemiedigkie jïh Kultuvreraerie Noerhtelaanti konferansem saemien immaterijelle kultuvreaerpiem öörnede Tråantesne gålkoen 3. jïh 4. b. 2022.

Sïjsebïeljelimmiemierie konferansese lea 26-10.2022.

Bïeljelh daesnie jis edtjh meatan årrodh 

Sïjsebïeljelimmie vïedteldihkie. Kapasiteeten jïh beapmoen gaavhtan birrebe datne bïeljelh minngemes aktem våhkoem åvtelhbodti jis ih læjhkan maehtieh båetedh.

Ulmie konferansine lea goerkesem jïh voerkesvoetem saemien immaterijelle kultuvreaerpien bïjre lissiehtidh mij nænnoes evtiedimmiem våaroeminie åtna. Faageles håalomi jïh digkiedimmiej tjïrrh konferanse sæjhta vijries digkiedimmiem vedtedh vaarjelimmien jïh sertemen bïjre daajrojste, aerpievuekijste jïh praksisijstie Saepmesne. Sivijle seabradahke lea ojhte dïhte vihkielommes sijjie gusnie daajroeh jïh praksish guhkiebasse serteste, jïh mijjieh edtjebe vihkeles aktöörh jïh institusjovnh bööredidh digkiedidh mah mekanismh mah sertiestimmiem aalkoeåålmegedaajroste jïh daajroejuekiemistie heerredieh jïh eevtjieh.

Konferanse lea bielie Nöörjen åejvieladtjeraereste Noerhtelaanti ministereraeresne 2022 jïh guhkiebasse barka implementeereminie UNESCO:n konvensjovneste vaarjelimmien bïjre immaterijelle kultuvreaerpeste jaepeste 2003. Konferanse lea laavenjostoe Nöörjen Saemiedigkien jïh Kultuvreraerien gaskem, jïh jeatjah guejmieh Soemeste jïh Sveerjeste. Konferanse straejmesåvva.

Konferanse aalka duarstan gålkoen 3.b. ts. 12.30, (lunsje 11.30 – 12.30) jïh orreje maalestahkine bearjadahken, gålkoen 4.b. ts. 13.00.

Jis jïjjedimmiem Tråantesne daarpesjh konferansesne, Kultuvreraerie tjïehtjelh reserveereme jienebh hotelline, vielie bïevnesh vöölemes daennie sæjrosne.

Programme

Gålkoen 3.b.

Jeenjesh leah UNESCO:n vearteneaerpielæstoen bïjre govleme. UNESCO:n læstoeh jïh bijjieguvvieh immaterijelle kultuvreaerpien bijjelen eah leah seamma åehpies. Læstoeh leah dorjesovveme dejnie aajkojne daajroem jïh voerkesvoetem immaterijelle kultuvreaerpien bïjre eevtjedh. Konferansen voestes biejjien edtjebe dååjrehtimmieh vihkeles aktöörijste Noerhtelaantine govledh mah sijjen praksisem/aerpievuekieh UNESCO:n læstojde buakteme. Datne åadtjoeh Kirstine Møllerem govledh, Kruanalaanten nasjonaalemuseumistie jïh våarhkoste, mij immaterijelle kultuvreaerpien bïjre soptseste jïh altese lahtesen våarome lea inuihten tråammadaanhtsoe jïh -laavlome Kruanalaanteste.

Frode Fjellheim, Kaisa Rautio Helander jïh Catarina Utsi sijhtieh daajroejuekemen jïh praksisi bïjre soptsestidh mah leah ektiedamme vuelide, sijjienommide jïh duadtan. Dah edtjieh aaj digkiedidh mejtie lea hijven åssjalommese læstoejgujmie gosse edtja saemien immaterijelle kultuvreaerpiem vaarjelidh jïh jåerhkedh.

Gålkoen 4. b.

Doh minngemes jaepieh saemien aktöörh leah ovmessie gyhtjelassh digkiedamme saemien kultuvren kommersialiseeremen bïjre. Konferansen mubpien biejjien juriste Piia Nuorgam, Solveig Ballo jïh Oscar Östergren Njajta daam teemam digkiedidh tjoevkesisnie gyhtjelassijste mah leah vaarjelimmien jïh jåerhkemen bïjre immaterijelle kultuvreaerpeste.

Dan mænngan edtjebe govledh maam råållide våarhkoe- jïh museumeinstitusjovnh maehtieh barkosne vaeltedh vaarjelimmesne jïh jåerhkiemisnie saemien aerpievuekijste, praksisijstie jïh daajroste. Dokumentasjovne, digitaliseereme jïh sjïehteladteme gaavnedimmiesijjijste jïh daajroesertiemistie leah teemaj gaskem daan boelhken. Datne åadtjoeh govledh guktie Saemien Sijte, RiddoDuottarMuseat jïh aktöörh pansaemien prosjekteste AIDA daejnie teemine barkeminie.

Minngemes programmesne sæjhta digkiedidh guktie maahta bööremeslaakan laanteraasti rastah barkedh saemien immaterijelle kultuvreaerpiem lutnjedh. Datne åadtjoeh håalomh govledh Noerhtelaanti ministereraereste jïh soptsestallemem gaskem Saemiedigkieh Nöörjesne, Sveerjesne jïh Soemesne jïh institusjovnh mah dïedtem utnieh konvensjovnem implementeeredh dejnie golme laantine.

Konferansesne jienebh saemien aktöörh sijhtieh hijven vuekieh åehpiedehtedh vaarjelimmien jïh jåerhkemen bïjre immaterijelle kultuvreaerpeste.