Båatsoe akte sirkumpolaare jieleme, jïh bijjelen 20 joekehts åålmegedåehkieh båatsojne gïehtelieh. Båatsoe lea laantine Nöörje, Sveerje, Soeme, Russlaante, Mongolije, Kina, Alaska, Canada jïh Kruanalaante. Saemien båatsoe Nöörjesne, Sveerjesne, Soemesne jïh Kola-njaarkesne Russlaantesne.
Nöörjesne gusnie saemien båatsoe, båatsoe medtie 40 % Nöörjen laanteareaaleste nuhtjie jïh dajve lea Finnmarhken luvhtie noerhtene Engerdaelien gåajkoe Hedmarhkesne åarjene. Båatsoe Trollheimesne aktem sjïere rïekteles våaromem åtna. Vaerine Åarjel-Nöörjesne aaj båatsoesiebrieh mah bovtsigujmie gïehtelieh, leejjemelatjkoej tjïrrh.
Medtie 3200 almetjh mah ektiedimmiem saemien båatsose utnieh Nöörjesne, jïh medtie 215 000 bovtsh jieliemisnie.
Båatsoe lea öörnesovveme sïjtine, mah leah unnebe fuelhkiedåehkieh jallh barkoe-ektievoeth, mah båatsoen ovmessie barkoej bïjre laavenjostoeh. Akte sïjte ij daarpesjh aktem vihties dåehkiem almetjijstie utnedh, daate maahta jeerehtidh vearelden jïh gåatomen gaavhtan dejnie ovmessie jaepieboelhkine.
Båatsoelaake lea daelviesïjth jïh giesiesïjth vihtiestamme, jïh daan biejjien medtie 100 giesiesïjth jïh 150 daelviesïjth. Daate vuesehte guktie dïhte sisnjelds öörneme voejhkele daelvieboelhkem krööhkestidh mij maahta haestemh båatsose vedtedh, viehkine jieniebidie sïjtide juekedh guktie vaenebh bovtsh aktene dajvesne, mestie stuerebe hille gaajhkh bovtsh gåatomem gaevnieh. Gosse sïjtine juaka dellie vaenebh almetjh sïjtine jïh vielie barkoe sjædta fïerhten sïjtelïhtsegasse, men daamtaj naemhtie dorje juktie bovtsen gaarsjem jïh tryjjesvoetem krööhkestidh. Sïjtesysteeme ij leah ajve faamosne saemien båatsosne, daate akte systeeme mij lea mahte gaajhkine åålmegedåehkine mah båatsojne gïehtelieh.
Sïjth leah bieline båatsoesïjtijste, jïh fïerhte båatsoesïjte aktem båatsoesïjteståvroem åtna dej lïhtsegi gaskem mah bovtsigujmie gïehtelieh båatsoesïjtesne. Båatsoesïjth tseegkesovvin laaken mietie 1800-låhkoen galhkuvisnie, jïh båatsoesïjti leah jïjtsh geograafeles raasth
Båatsoesïjten ståvroen laavenjasse lea tjirkijinie årrodh båatsoesïjten båatsoeïedtji åvteste. Båatsoesïjten ståvroen laavenjassh lea gåatomevierhtide båatsoesïjtesne gorredidh laaki jïh åtnoenjoelkedassi mietie. Men ij sïjhth jiehtedh båatsoesïjten lea byögkelesrïekteles årgaane, dan åvteste ij gåaredh Båatsoesïjten nænnoestimmiem laejhtedh akten jeatjah bijjemes årgaanese reeremelaaken njoelkedassi mietie (NBS 2001: 35 kap. 11.8.3).
Saemien båatsoedajve lea juakasovveme govhte ovmessie båatsoedajvide, gusnie doh golme noerhtemes fylhkenålmah dïedtem utnieh dan regijonaale båatsoereeremen åvteste. Daah leah Romsan jïh Finnmarhken, Nordlaanten jïh Trööndelagen fylhkenålmah.
Saemiedigkie ij dam byjjes faamoem utnieh båatsoen åvteste Nöörjesne. Laanteburriedirektoraate båatsoem reerie mij lea ryöktesth Laanteburrie- jïh beapmoedepartemeenten nuelesne. Laanteburriedirektoraate lea båatsoeståvroen tjaelemesijjie. Saemiedigkie leah golme ållesth tjïjhtje lïhtsegijstie båatsoeståvrose. Saemiedigkie göökte ållesth govhte lïhtsegijstie nammohte dejtie golme noerhtemes regijonaale juvremoenehtsidie Finnmarhke/Romsa, Nordlaante jïh Trööndelage. Saemiedigkie aktem ållesth vïjhte lïhtsegijstie nammohte juvremoenehtsasse Hedmarhkesne