Mearoegaedtie- jïh gaertenelaante

Mearoegaedtie- jïh gaertenelaante

Fjovline, tjåelmiej mietie jïh sååline mearoegaedtien mietie Trööndelagen raejeste Varangeren gåajkoe saemien kultuvremojhtesh gaavnebe. Dah siebriedahkide govlesuvvieh mah jieliemassem åtneme göölemistie, bivtiemistie, gaertienistie, båatsoste jïh åesiestimmeste. Mijjieh aaj saemien gaertenh dejnie stoerre jeanoevuemine, skåajjine jïh doedterisnie Saepmesne gaavnebe.

Histovrijes gaaltijinie 15- 1600-låhkoen raejeste fjovlh «finnefjorder» gohtjesuvvieh, jïh leah vihkeles årromedajvine orreme dovne mearoesaemide jïh båatsoesaemide. Voenh fjovlemehkesne leah vihkeles åesiestimmiesijjine orreme saemiej jïh kraannaj gaskem stoerretjuetie jaepieh. Doh ræjhkoes jïh gellielaaketje vierhtieh mearoegaedtien mietie lea jeereldihkie nuepieh vadteme bïerkenidh jïh kultuvride gaskemsh låtnodh.


Mearoesaemieh leah mearoegaedtien mietie orreme abpe jaepien, mearan båatsoesaemieh leah mearoegaedtien jïh sislaanten gaskem jåhteme. Mearoesaemiej vierhtiedajvh leah fjovledajvh, såålh jïh mearoegaedtieh orreme. Daan biejjien maaje juhtijealmetjh båatsoesaemiejgujmie ektiedibie. Men aaj mearoesaemieh leah jaepieboelhki joekehts årromesijjiej gaskem jåhteme jaepien tjirrh. Juhtemen fåantoe lij jaepieboelhki jeerehtsh göölemisnie, jïh jaepieboelhki vierhtieh goh munnie jïh aegkie, jïh gåatome jïh skåajje. Dïhte guedtije tsegkie mearoesaemiej ekonomijesne lea gööleme orreme. Mearoesaemieh leah fjovlegööleminie gïehtelamme jïh meatan orreme jaepieboelhki göölemisnie mearoegaedtien mietie. Mearoesaemieh aaj jieliemassem åtneme bivtiemistie mearoen njammehkekreekide goh kååbpe, nisa jïh faala, vijremistie naehkiekreekide goh riepie, tjeavra jïh bïerne, rïeksegelidteme, vïnhtsebigkeme jïh såemies fievsienkreekh.  

Maahta saemien histovrijem gaedtiebealesne bååstede goeredh gellie stoerretjuetie jaepieh. Mijjieh åehpies saemien kultuvremojhtesesåarhth gaavnebe goh gåetieaevjieh, seamma lokaliteetine goh gellie stoerretjuetie jaepien båeries ståapoeaevjieh. Daate kontinuiteetem vierhtienuhtemisnie jïh jieledevuekine vuesehte. Daelie almetjh jienebh daejstie jåhteme jarkelimmiej gaavhtan mearoegaedtien ekonomijesne jïh sentraliseradimmien gaavhtan.

Mearoegaedtien mietie Noerhte-Romsesne jïh Finnmarhkesne stoerre sijjieh mejnie akt gaavnebe mij gohtjesåvva hellegroper, eevre feavrosne. Daate kultuvremojhtesh mejtie maahta mearoesaemien vierhtienuhtemasse jïh åesiestæmman ektiedidh gaskeaalteren mænngan. Daesnie åljam jïh liksiem evtiedamme mearoen njammehkekreekijste goh bielie aktene stoerre jallh guhkies produksjovnesne. Histovrijen tjirrh mearoesaemieh leah vaaroeh maarhkedidie buakteme goh liksie, naehkievaaroeh, hovrh, guelieh jïh vïnhtsh.

Mearoesaemien voenh leah aerpievuekien mietie gaertenh orreme gåetiejgujmie jallh derhviegåetiejgujmie gusnie almetjh årroejin, buvrieh, båvvah, fievsieh jïh skåahth, jïh naevstieh, mearoebåvvah, sïelkedahkh jïh voektenjh feavroen lïhke. Gåetieh leah daamtaj nuktehtje. Smaave ïentjh jïh sijjieh gusnie sleejin leah daamtaj juakasovveme båeries gierkiegiedtijste.

Gaavnebe aaj saemien gaertenh Saepmien sislaantesne, dejnie stoerre jeanoevuemine, skåajjesne jïh doedterisnie. Aaj daesnie gööleme lea vihkeles vierhtie orreme. Gaertenh leah åajvahkommes hijven göölemejaevriej jïh jeanoej lïhke orreme. Daesnie gåetieh åtneme gusnie jeenjemasth årroejin jallh göölemegåetieh åtneme. Saemien gaertenh sislaantesne leah daamtaj vïedteldihkie båatsoesaemiej årromedajvide jïh åtnose. Gellie båatsoesaemieh leah boelhkine jallh ihkuve arrah-almetjinie sjïdteme jïh gööleminie jïh gaertieninie aalkeme goh sijjen åejviejieleme. Åarjel-Romsesne jïh Noerhtege Nordlaantesne baakoetjïerte «markebygder» åtnasuvvieh dagkerh jåartaburrievoeni bïjre roehtsigujmie båatsoesaemiej årromedajvine.

Saepmesne vielie goh 900 jïjtsistie vaarjeldihkie gåetieh, gusnie gåetieh, fievsieh jïh buvrieh leah doh stööremes kategorijh. Ståapoeh jïh gåetieh leah parallelle gåetieh orreme saemiej gaskem gellie tjuetie jaepieh. Nordlaantesne jïh Åarjel-Romsesne mearoesaemieh leah dïmpereståapojne orreme 1600-låhkoen raejeste, jïh dagke eantan aarebi. Derhviegåetie lea åtnasovveme eevre gierkieaalteren raejeste jïh åtnasovvi stoerre bieline Saepmeste 1930-låhkoen raajan. Mearoesaemieh, båatsoesaemieh jïh saemieh gaertenigujmie leah derhviegåetieh nuhtjeme. Mearoegaedtien mietie gåetieaevjieh gaavnebe mejtie båatsoesaemieh jïh mearoesaemieh leah nuhtjeme fjovlemehkesne. Båatsoesaemiej årromesijjieh leah maaje guhkebe mearoegaedteste, vuemine jïh aejrine.

Gåetie lea kultuvremojhtesesåarhte stoerre jeerehtsigujmie. Gaavnebe gaajhkesåarhts derhviegåetieh, gaskestoerre jïh stoerre, jorpe gåetieaevjieh jïh stoerre njieljenskaavhtegen gåetieaevjieh nænnoes balsigujmie jïh stoerre ektiegåetie-aevjieh fievsiebieline ektine. Aerviedamme doh jorpe gåetieaevjieh leah båarasommes, men leah aaj åtnosne orreme guhkiem tïjjen åvtese.