Barkoesijjie lea Saemiedigkien kontovresijjie Snåasesne jallh Aarbortesne. Jeatjah nuepie aaj maahta gåaradidh lïhkebe latjkoen mietie.
Barkoelaavenjassh
Barkoen åejvielaavenjassh:
- Soejkesjidh jïh guhkiebasse raeriestimmiejgujmie barkedh Vaajmoegïelesne jïh Gïelelutnjemisnie
- Raerieh vedtedh jïh Saemiedigkien gïeleråajvarimmieh eevtjedh åarjelsaemien aamhtesi bïjre
- Gïeleråajvarimmiejgujmie nïerhkedh jïh vihties gïeleråajvarimmieh bæjjese fulkedh
- Konferaansh jïh seminaarh soejkesjidh jïh öörnedidh
- Gaskesem jïh tjåanghkoeh årrojigujmie hööltedh
- Aamhtesereereme, reekteme jïh evalueradimmie
- Jeatjah faageles evtiedimmie Saemiedigkien gïelefaageles barkosne
Barkose aaj jeatjah laavenjassh maehtieh bïejesovvedh mah Saemiedigkien barkose govlesuvvieh. Tjuara barkosne fealadidh.
Maahtoe
Barkose daerpies bachelorgraadine jallh plearoeh, men unnemes 3 jaepieh sjyöhtehke barkoedååjrehtimmie maehtieh såemiesmearan kompensasjovnine årrodh ööhpehtimmiekrïevenasseste.
Dïhte guhte barkoem åådtje tjuara saemien njaalmeldh maehtedh jïh nöörjen njaalmeldh jïh tjaaleldh. Sïjhtebe joekoen tjïertestidh tjaaleldh daajroem saemiengïelesne, jïh joekoen daajroem åarjelsaemien gïelesne.
Lissine daerpies daajrojne saemien siebriedahketsiehkiej bïjre, jïh joekoen vihkeles siebriedahkem jïh gïeletsiehkiem åarjelsaemien dajvine damtedh.
Lissine leavloe bïejesåvva daase:
- Haarjanimmie jïh dååjrehtimmie barkoste gïelereereminie jïh byögkeles reereminie aaj vihkeles
- Væjkele gaskesadtedh jïh laavenjostedh
- Hijven njaalmeldh jïh tjaaleldh buektememaahtoe
- Maahta jïjtjeraarehke jïh ulmien vööste barkedh
- Persovneles sjïehtelesvoete
Baalhka- jïh barkoetsiehkieh
Baalhka lea staaten regulatijven mietie barkoekodesne 1408 voesteskonsulente jallh 1434 raeriestæjja.
- Baalhkeste 2 % Statens pensjonskassese geasalguvvieh
- Hijven lööneme- jïh pensjovneöörnegh Statens pensjonskassesne
- Fleksijbele barkoetïjje jïh jeatjah hijven tryjjesvoeteöörnegh
- Hijven barkoebyjrese gusnie datne akte dejstie dåarjoehtæjjijste
Saemiedigkien reereme edtja dan gåhkese gåarede gellievoetem årroejinie speejjeldidh. Akte barkijepolitihkeles ulmie lea balaansem buektiehtidh gosse lea aalteren jïh tjoelen bïjre, jïh almetjh unnebelåhkoe- jïh aalkoealmetjemaadtojne dåårrehtidh. Saemiedigkie meatan staaten inkludereemedugnadesne, jïh ulmine åtna jienebh barkose åadtjodh mej raejkieh CV:sne jallh giehpiedamme funksjovnenuepie.
Saemiedigkien lea latjkoe Inkluderende Arbeidsliv (IA), jïh krööhkeste barkoetsiehkide sjïehteladtedh fïereguhten barkijasse.
Gaajhkesidie mah Finnmarhkesne jïh Noerhte-Romsesne årroeminie 10 % giehpiedimmie studijelaajkoste Statens lånekassesne lea faamosne fïerhten jaepien 25 000 kråvnaj raajan, jïh sjïere skaehtiegiehpiedimmie.
Lissine barkijh seehtemem åådtje sïejhme laaki, njoelkedassi jïh latjkoej mietie, daan nuelesne baalhka jïh pensjovne, jïh 6 askh pryövetïjje.
Gaskese
Vielie bïevnesh barkoen bïjre åadtjodh jis gaskesadth:
Ohtseme
Ohtsije edtja væhnadassh jïh vihtienassh elektrovneles seedtedh daan svaalhtesen baaktoe sæjrosne «Søk stillingen».
Mænngan ohtsememierie lea nåhkeme, byögkeles ohtsijelæstoe dorjesåvva. Byögkelesvoetelaaken § 25 mietie maahta bïevnesh ohtsijen bïjre bæjhkoehtidh jalhts ohtsije leah maadteme ij satnem ohtsijelæstosne tjaeledh.
Søk stillingen
Ohtsememierie
07.02.2021